Bedre lyd giver bedre undervisning

Ordentligt udformede klasseværelser kan medvirke til at styrke elevers boglige præstationer. En afgørende faktor er et godt akustisk miljø. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad støj i klasseværelser egentlig betyder og hvordan arkitekter og designere kan minimere de negative konsekvenser af støj.

De fleste mennesker, der har opholdt sig i et klasseværelse, ved, at støj er en evigt aktuel udfordring.

Undertiden er det faktisk fravær af lyd, der især giver anledning til, at man spidser ører. Det er normalt et tegn på, at elever befinder sig i en læringsproces - alene, i grupper eller i færd med at lytte til læreren.

Imidlertid kan elevers indlæring blive hæmmet af et for højt støjniveau.

Videnskabsfolk mener, at støj forårsager:

  • Lavere produktivitet
  • Øget mental træthed
  • Stress

Da forskere fra University of Salford, Manchester, gennemførte undersøgelsen Clever Classrooms i 20151, fandt de ud af, at støj modarbejder selve formålet med klasseværelset.

Med reference til to tidligere undersøgelser2&3 konkluderede forskerne, at det akustiske miljø i et klasseværelse udgør en kritisk faktor for børns boglige og psykosociale præstationer.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

To former for støj

I overordnede termer er der to forskellige former for støj, der påvirker det akustiske miljø i klasseværelser: Indendørs støj og udendørs støj.

Indendørs støj kan inddeles ud fra sine to forskellige lydkilder: luftbåren lyd og lyd, der transmitteres via selve bygningen.

  • Luftbåren lyd stammer normalt fra menneskers aktivitet eller fra mekanisk støj fra tilstødende rum. Lyden bevæger sig gennem luften og fra gulv, vægge og lofter.
  • Transmitteret lyd via bygningen stammer fra mennesker eller mekaniske enheder i rum over eller under lokalet eller fra jorden under fundamentet.

Indendørs støj bliver normalt holdt nede ved hjælp af støjreducerende interiør og materialer som for eksempel møbler eller gulvtæpper.

Udendørs støj stammer fra bygningens omgivelser.

  • Afstanden til støjkilder har afgørende indflydelse på, hvordan udendørs støj opleves. Det samme har tilstedeværelsen af barrierer mod støj som for eksempel bygninger og træer.
  • Forskellige lydkilder skaber forskellige former for støj. Trafik skaber for eksempel lavfrekvent støj, mens fuglekvidder har en høj frekvens.
  • Biltrafik udgør den største kilde til udendørs støj. I alt 13 % af den europæiske befolkning er generet af støj fra biltrafik.

Ønskværdig lyd

Klasseværelser kommer aldrig til at blive helt støjfri og bør heller aldrig blive det.

I åbne kontorlandskaber ligger lydniveauet normalt på omkring 70 decibel. Hvis du nogensinde har opholdt dig i et rum fyldt med børn, ved du, at børn normalt ikke er mere stille end gennemsnitlige kontoransatte, selv når de bliver bedt om at sætte sig ned og koncentrere sig.

Lydniveauet i et åbent kontorlandskab er cirka 10 decibel højere end niveauet ved en almindelig samtale og 20 decibel højere end det gennemsnitlige lydniveau i en dagligstue eller i et køkken. Rum med mange mennesker er sædvanligvis støjende. Det gælder i endnu højere grad klasseværelser.

Et totalt fravær af støj er altså urealistisk. I stedet bør det være en ambition at skabe optimale betingelser for ønskværdige lyde og lydniveauer hvad angår såvel dannelsen af lyd som oplevelsen af den.

I klasseværelser skal lyden gøre det muligt for læreren at undervise, og eleverne skal kunne høre læreren højt og tydeligt.

I de følgende afsnit ser vi nærmere på nogle af de bedste greb, arkitekter og designere kan bruge for at sikre et tilfredsstillende akustisk miljø i klasseværelser. Vi tager udgangspunkt i tre forskellige afsæt: ekstern støj, intern støj og rummets form.

 

Ekstern støj

Ekstern støj giver anledning til stor frustration for lærere. En af årsagerne er, at ekstern støj er svær at kontrollere.

I forskningsprojektet Clever Classrooms(2015)1 anbefales det, at klasseværelser bør placeres med en vis afstand til travle arealer som for eksempel legepladser, sportsfaciliteter og fællesrum.

Trafikstøj er ofte vanskelig at lukke helt ude, men den kan alligevel reduceres ved hjælp af akustisk støjdæmpning som for eksempel træer og buske.

Vinduer med støjreducerende kvaliteter spiller en central rolle for minimering af ekstern støj. Særlig vigtig er reduktion af lyden af regn. Denne lyd tegner sig alene for et lydniveau på 40 decibel.

Intern støj

Akustikken i rum kan forbedres ved brugen af tapeter eller vægelementer.

Tykt stof eller tilsvarende materialer kan derudover bruges som dekoration og fungere støjdæmpende. Selv elevernes fysiske produkter fra projektarbejde kan bruges.

Når det interne støjniveau skal reduceres kan mindre tiltag også have afgørende virkning. For eksempel kan stole og borde med gummidupper begrænse den lyd, der opstår på grund af bevægelse. Det gælder selvfølgelig for ethvert rum med borde og stole, men det gælder i helt særlig grad for et klasseværelse fyldt med rastløse børn.

Rummets form

I formgivningen af klasseværelser bør der gives mulighed for, at eleverne kan sidde tættere på læreren, så de bedre kan høre, hvad der bliver sagt. Rektangulære rum med større bredde end længde kan normalt bedst imødekomme behovet for at placere stole optimalt. Rum med denne form giver samtidig flere muligheder, når der er fremlæggelser.

Kilder

  1. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester
  2. Crandell, C., Smaldino, J. (2000) Classroom Acoustics for Children With Normal Hearing and With Hearing Impairment,Language, Speech, and Hearing Services in Schools, Vol. 31, 362–370, October 2000
  3. Picard, M., Bradley, J. (2001) Revisiting speech interference in classrooms, Audiology 2001, 40: 221- 244
  4. https://www.velux.com/deic