Design af klasseværelser - arkitektens guide til at understøtte elevers følelse af ejerskab over klasseværelser

Når skolebørn oplever en følelse af ejerskab over deres klasseværelse, fremmes deres selvværd og ansvarsfølelse. Samtidig forbedres deres faglige fremgang.

Den seneste store vækst i Europas skolebyggeri fandt sted i 1970’erne. Hovedparten af disse skoler trænger i dag i høj grad til renovering. Siden de blev bygget, har der været gennemført mange undersøgelser af, hvordan skolens fysiske miljø og især indretningen af klasseværelserne påvirker elevernes muligheder for indlæring.

En af disse undersøgelser blev foretaget under det såkaldte HEAD-projekt fra 20151. Projektet omfattede detaljerede studier af 153 klasseværelser fra 27 meget forskellige skoler over hele England. Det viste, at alene den fysiske udformning af klasseværelser kan påvirke børns indlæring med op til 16 %, og der blev givet anbefalinger til muligheder for grundlæggende forbedringer af klasseværelser ved hjælp af blandt andet mere naturligt dagslys, bedre ventilation og forbedret akustik.

HEAD-projektet undersøgte, hvilken effekt såkaldte SIN-designprincipper havde på børns læring. SIN er en forkortelse af stimulering, individualisering og naturlighed.

Resultatet var, at en fjerdedel af den registrerede fremgang blandt eleverne skyldtes individualisering i klasseværelser. Med andre ord steg børns faglige fremskridt betragteligt i klasseværelser, som de oplevede en form for ejerskab over og som var udformet fleksibelt af hensyn til forskellige undervisningsmetoder.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

At understøtte ejerskab over klasseværelset

Fysiologiske og psykologiske undersøgelser peger på, at personliggørelsen af rum er en vigtig faktor for udviklingen af individets identitet og fornemmelse af selvværd. Adskillige undersøgelser har desuden vist, at intime og personligt tilpassede rum understøtter modtagelse, lagring og genkaldelse af information.

Klasseværelser, hvor børn kan vise deres egne projekter, billeder og lignende arbejde frem, har også vist sig at fremme bedre deltagelse og involvering i læringsprocessen.

I Clever Classrooms-rapporten, der opsummerer resultaterne fra HEAD-projektet, peges der på en række faktorer, som hver især er vigtige for, at børn føler sig hjemme i deres klasseværelse. Anbefalingerne fra rapporten er blandt andet:

  • Klasseværelset bør have et distinkt rumligt design eller særlige fysiske karakteristika, der gør rummet umiddelbart velkendt og genkendeligt for børnene.
  • Der bør være plads til, at børn kan vise deres arbejde frem på vægge eller via andre rumlige løsninger.
  • Klasseværelset bør indeholde personlige elementer som for eksempel knager med navne, skabe eller skuffer til hver elev.
  • Borde og stole bør være komfortable, interessante og ergonomisk korrekte i forhold til børnenes forskellige aldre og størrelser.

Etablering af fleksibilitet

Alle klasseværelser må indrettes med en vis grad af fleksibilitet for at kunne understøtte forskellige undervisningsmetoder.

Anbefalinger:

  • Tydeligt definerede afskærmede zoner eller rum.
  • Varierende gulvforløb af hensyn til behov for forskellige typer af aktiviteter til mindre børn. Større og mere rektangulære rum er mest effektive til ældre elever.
  • Etablering af tilstrækkelige og tilgængelige opbevaringsmuligheder.
  • Store tilgængelige vægområder til brug for fleksibel formidling af information og elevprodukter.
  • Forskellige zoner til yngre børns læring gennem leg med tydelig markering af ganglinier og overgange.
  • Fleksibel indretning af borde, stole og øvrige møbler.

Børn tilbringer mere tid på skolen end noget andet sted uden for hjemmets fire vægge. I gennemsnit opholder børn sig cirka 200 dage på skolen om året, og 70 % af den tid foregår i klasseværelset. I dag og ud i al fremtid bør det være en integreret del af formgivningen af klasseværelset, at der skabes fleksible læringsmiljøer, og at børnenes muligheder for at føle ejerskab over klasseværelset bliver understøttet.

Kilder

  1. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester