Farve og kompleksitet: Guidelines for et stimulerende klasseværelse

Når sansemæssig stimulering, farver og visuel kompleksitet er af betydning, når der skal skabes levende læringsmiljøer i klasseværelser, hvor er så den sunde balance mellem understimulering og overstimulering?

Man kommer nemt til at overstimulere børn med levende farver og skærme med overdreven bevægelse, men et rum, der er designet som en ren hvid boks er heller ikke den rette løsning. Så hvordan finder vi den rette balance i designet af klasseværelser?

Teorier peger på, at diversitet, nyskabelser eller atypiske elementer tilfører visuel kompleksitet, som omvendt påvirker stimuleringen. Der er dog forskellige syn på, hvorvidt mere eller mindre stimulering er fordelagtig for børns læringsmiljøer.

For eksempel har et nyligt studie, der er omtalt i Clever Classrooms-undersøgelsen, vist at børn, der var udsat for lav visuel distraktion, blev mindre afbrudt i deres aktiviteter og opnåede bedre læringsresultater end børn under påvirkning af en høj grad af visuel distraktion¹. Denne undersøgelse viste også, at læringsresultaterne var højere i sparsomt dekorerede klasseværelser end i de meget dekorerede af slagsen. Imidlertid fandt Read et al (1999)² at differentierede rumligheder med varierende loftshøjder og vægfarver understøttede samarbejdsvillig adfærd, men denne effekt kunne også virke modsat, hvis rummet blev for komplekst.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

Hvor komplekst må det være? 

Resultaterne i Clever Classrooms-undersøgelsen viste, at effekten af kompleksitet optræder som en krum linje i en statistisk model, hvilket betyder, at for høje eller for lave grader af kompleksitet skabte ringere forhold for indlæring, hvorimod et mellemniveau for visuel kompleksitet var optimal. 

Undersøgelsen konkluderede at:

  • Visuel diversitet i forhold til udformning af gulv og loft er tilstrækkelige greb til at stimulere elevernes opmærksomhed, idet der anvendes et princip for orden. Højere og mere simpelt formede lofter kan dekomprimere rummet, hvorimod mere komplekse former kan øge kompleksiteten indtil grænsen for følelser af uorden nås.
  • Visuel formidling på vægge bør være veldesignet og organiseret. Det anbefales, at holde 20-50 % af vægarealet frit.
  • Det bør undgås at placere formidlingsmaterialer på vinduer på grund af det mulige tab af lys. 

Er klare farver bedst? 

Børn bliver uden tvivl tiltrukket af klare farver. En funktionel tilgang til farver i klasseværelset er imidlertid at fokusere på brug af farver, der kan skabe positive effekter som for eksempel øget opmærksomhed og et lavt niveau af øjentræthed.

For eksempel undersøgte Jalil et al (2012)³, hvordan forskellige farver øver indflydelse på arbejdspræstationer, fremelsker særlige former for opførsel, skaber negative eller positive opfattelser af opgaver og omgivelser og påvirker humør og følelser. Deres konklusion: farvelagte omgivelser har signifikant indflydelse på elevers indlæringsevne og på deres trivsel.

Det fastlås, at selvom præferencer inden for farver er højst subjektive “er rød den mest foretrukne farve i indendørs omgivelser blandt unge børn og blandt ældre mennesker, mens blå er den foretrukne farve blandt unge voksne, kontoransatte og mandlige studerende”.³

Under Clever Classrooms-undersøgelsen (2015)⁴, blev farveelementer med lav lysstyrke vurderet (hvide/blege) sideordnet med farver med høj lysstyrke (rød/orange). Stimulering via farvebrug viste sig også på en statistisk model som en krum kurve, det vil sige med den optimale virkning på mellemniveauet.

Andre konklusioner:

  • På vægområder blev store, klart farvede områder vurderet negativt, lige som vægge med færre farveelementer gjorde. Et mellemliggende scenarium med generelt lyse vægge samt et indslag af mere klare farver viste sig at være den mest effektive metode til at understøtte optimal indlæring.
  • Op mod denne rolige baggrund spiller ekstra farveelementer en komplementerende og stimulerende rolle. Eksempelvis giver stærke farver på gulv, persienner, borde og stole en farverig, fremhævende effekt. 

Alt i alt er konklusionen at klasseværelser aldrig bør være triste og kedelige, men omhyggelig opmærksomhed på balance og en fornemmelse af orden er nødvendig for at undgå overstimulering.

Kilder

  1. Godwin and Fisher: Visual Environment, Attention Allocation, and Learning in Young Children: When Too Much of a Good Thing May Be Bad. 2014
  2. Read et al: Impact of Space and Color in the Physical Environment on Preschool Children’s Cooperative Behavior, Environment and Behavior. 1999
  3. Jalil et al: Environmental Colour Impact upon Human Behaviour: A Review. 2012.
  4. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester