.svg)
Når sansemæssig stimulering, farver og visuel kompleksitet er af betydning, når der skal skabes levende læringsmiljøer i klasseværelser, hvor er så den sunde balance mellem understimulering og overstimulering?
Man kommer nemt til at overstimulere børn med levende farver og skærme med overdreven bevægelse, men et rum, der er designet som en ren hvid boks er heller ikke den rette løsning. Så hvordan finder vi den rette balance i designet af klasseværelser?
Teorier peger på, at diversitet, nyskabelser eller atypiske elementer tilfører visuel kompleksitet, som omvendt påvirker stimuleringen. Der er dog forskellige syn på, hvorvidt mere eller mindre stimulering er fordelagtig for børns læringsmiljøer.
For eksempel har et nyligt studie, der er omtalt i Clever Classrooms-undersøgelsen, vist at børn, der var udsat for lav visuel distraktion, blev mindre afbrudt i deres aktiviteter og opnåede bedre læringsresultater end børn under påvirkning af en høj grad af visuel distraktion¹. Denne undersøgelse viste også, at læringsresultaterne var højere i sparsomt dekorerede klasseværelser end i de meget dekorerede af slagsen. Imidlertid fandt Read et al (1999)² at differentierede rumligheder med varierende loftshøjder og vægfarver understøttede samarbejdsvillig adfærd, men denne effekt kunne også virke modsat, hvis rummet blev for komplekst.
