Hvordan man undgår ophedning af klasseværelser

Der er ingen tvivl om, at den rumlige udformning af klasseværelser kan have såvel positiv som negativ betydning for elevernes læring. Et af de mest centrale forhold er den termiske komfort, hvilket forskning gennem flere årtier også har vist.Forskere har gennem flere årtier undersøgt, hvilke temperaturer, der kan sættes i forbindelse med bedre læringsresultater. De har påvist, at i takt med at temperaturen og luftfugtigheden stiger, melder eleverne om større ubehag, og deres ydeevne forringes på grund af dalende koncentration i længere perioder.

Høje temperaturer i klasseværelser er også blevet sat i forbindelse med større forekomst af hovedpine samt irritation af øjne, ører, næse og hals. Høj luftfugtighed kan føre til skimmelsvamp, der forårsager eller forværrer en lang række helbredsproblemer som for eksempel astma.

I Europa har alle lande via lovgivning eller standarder politikker for minimumstemperaturer i skolers klasseværelser. Disse minimumskrav varierer fra land til land og fra årstid til årstid, men spænder over et interval på 17°C og 20°C. Færre europæiske lande har standarder for de maksimale temperaturer i klasseværelser. Hvor det er tilfældet, acceptereres temperaturer mellem 22°C og 29°C.

I moderniseringen af ældre skoler såvel som i byggeriet af nye skolebygninger er frembringelsen af gode termiske forhold afgørende. Det kan opnås via brugen af energieffektive teknologier som for eksempel naturlig ventilation, solafskærmning og intelligent bygningsdesign.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

Ventilation

Rum kan i dagstimerne køles ned med helt enkel naturlig ventilering fra åbne vinduer og ovenlys. Imidlertid gør kun få skoler brug af natventilation. Denne metode udnytter den kølige natteluft til at reducere bygningens termiske masse som for eksempel vægge, gulve og møbler. Den følgende dag er der kun behov for at bruge en mindre mængde energi end ellers til at nedkøle bygningen.

Uviljen mod natventilation er formodentlig funderet i sikkerhedsmæssige overvejelser samt i den eksisterende risiko for pludseligt dårligt vejr på tidspunkter, hvor der ikke er nogen til stede til at lukke vinduerne. En løsning på de udfordringer kan være at installere vinduer og ovenlys, der kan åbnes delvist og lade kølig luft trænge ind, mens regn eller ubudne gæster fortsat holdes ude.

Andre løsninger

I lande, hvor temperaturer ofte når 30°C eller mere i sommermånederne, køler naturlig ventilation ikke nødvendigvis nok til at holde temperaturen i klasseværelser på et behageligt niveau. I sådanne tilfælde er supplerende foranstaltninger nødvendige som for eksempel loftsventilatorer og aircondition.

Imidlertid viser feltstudier, at mennesker i naturligt ventilerede bygninger tolererer højere temperaturer (de Dear and Brager, 1998). Det skyldes, at kroppen tilpasser sig omgivelserne qua det fænomen, der kaldes adaptiv termisk komfort. For en effektiv udnyttelse af denne tilpasningsevne er det afgørende, at mennesker frit kan justere deres beklædning og har adgang til selv at kunne betjene vinduer efter behov. På denne måde kan termisk komfort opnås i varmere klimaer uden brug af aircondition og alene ved hjælp af naturlig ventilation, solafskærmning og intelligent bygningsdesign.

Hvordan man end bærer sig ad med at nå målet, er termisk komfort i klasseværelser essentielt for børns trivsel og i sidste ende for en optimal indlæring. Det er præcis som med grøden i det klassiske eventyr om Guldlok og de tre bjørne: temperaturen skal ikke være for varm og ikke for kold, bare lige tilpas.

Kilder

de Dear and Brager (1998)