.svg)
Der er ingen tvivl om, at den rumlige udformning af klasseværelser kan have såvel positiv som negativ betydning for elevernes læring. Et af de mest centrale forhold er den termiske komfort, hvilket forskning gennem flere årtier også har vist.Forskere har gennem flere årtier undersøgt, hvilke temperaturer, der kan sættes i forbindelse med bedre læringsresultater. De har påvist, at i takt med at temperaturen og luftfugtigheden stiger, melder eleverne om større ubehag, og deres ydeevne forringes på grund af dalende koncentration i længere perioder.
Høje temperaturer i klasseværelser er også blevet sat i forbindelse med større forekomst af hovedpine samt irritation af øjne, ører, næse og hals. Høj luftfugtighed kan føre til skimmelsvamp, der forårsager eller forværrer en lang række helbredsproblemer som for eksempel astma.
I Europa har alle lande via lovgivning eller standarder politikker for minimumstemperaturer i skolers klasseværelser. Disse minimumskrav varierer fra land til land og fra årstid til årstid, men spænder over et interval på 17°C og 20°C. Færre europæiske lande har standarder for de maksimale temperaturer i klasseværelser. Hvor det er tilfældet, acceptereres temperaturer mellem 22°C og 29°C.
I moderniseringen af ældre skoler såvel som i byggeriet af nye skolebygninger er frembringelsen af gode termiske forhold afgørende. Det kan opnås via brugen af energieffektive teknologier som for eksempel naturlig ventilation, solafskærmning og intelligent bygningsdesign.
