Hvordan påvirkes læringsmiljøer af dagslys og elektrisk lys?

Vidste du, at ordentligt udformede klasseværelser har stor indflydelse på børns læring? Undersøgelser har vist, at forbedrede fysiske omgivelser kan styrke elevers faglige fremgang betydeligt. Se hvilken indflydelse dagslys og elektrisk lys kan have på skolerne.

I de senere år er mange blevet stadigt mere opmærksomme på, at ordentlig formgivning og rigtig belysning af klasseværelser kan styrke elevers indlæring betydeligt.

Det kommer nok ikke helt bag på alle. I 2015 foretog forskere på University of Salford, Manchester1, en undersøgelse blandt 3766 elever og konkluderede, at de fysiske forhold i klasseværelser kan sættes i forbindelse med en forskel på 16 % i den faglige fremgang hos eleverne i løbet af et år.

Desuden fandt man ud af, at belysningen var den enkeltstående faktor blandt flere andre formgivende elementer, der havde størst indflydelse på læringsmiljøet og elevernes ydeevne.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

Dagslys versus elektrisk lys 

Lys er ikke bare lys.

En vigtig forskel på dagslys og elektrisk lys er, at dagslys ændrer lysstyrke, farvetone og retning i løbet af et døgn og i takt med de skiftende årstider. Alle disse karakteristika har indflydelse på, hvordan rummet opleves på forskellige tidspunkter. 

Lysets retning er også bestemt af placeringen af vinduer og armatur. Dagslys fra facadevinduer, tagvinduer eller ovenlys tilfører rummet et mere diagonalt rettet lys, mens elektrisk lys fra lofterne oplyser rum vertikalt. 

Når dagslys strømmer ind i et rum, opstår der en passende blanding af retningsbestemt og diffust lys. Denne blanding øger den tredimensionelle oplevelse af genstande på grund af de naturlige skygger og refleksioner, som lyset frembringer.

Hvis rum udelukkende bliver oplyst af diffust lys, bliver vores mulighed for at identificere former og strukturer forringet, hvilket det retningsbestemte lys hjælper os med at gøre. Derfor opleves rum ofte flade og triste, når de ikke både er belyst med retningsbestemt og diffust lys.

Øget opmærksomhed

De fleste mennesker vil nok være enige om, at vi får det godt af dagslys – måske uden præcis at vide hvorfor. Dagslys bliver generelt forbundet med sundhed, vågenhed og inspiration. 

Forklaringen hænger sammen med måden, hvorpå menneskets krop og sind bliver reguleret af døgnrytmen. For at opretholde et godt helbred har vi brug for en passende mængde lys om dagen og en passende mængde mørke om natten. For eksempel hjælper lys os om morgenen til at synkroniseres vores biologiske ur. Vores opmærksomhed stiger, og det danner grundlag for en bedre ydeevne i løbet af dagen. 

Elektrisk lys har afgjort en betydning som designelement, der kan understøtte vores døgnrytme. Det har især gjort sig gældende med moderne fremskridt som for eksempel LED-lys. Men elektrisk lys kan ikke erstatte dagslys. Farvesammensætningen i dagslys er meget rig på de bølgelængder, der understøtter vores døgnrytme, og lysstyrken er stærkest i de tidsintervaller på dagen, der er vigtigst for disse processer. Det understreger vigtigheden af, at dagslyset bør spille en væsentlig rolle i arkitekturen. 

Hvordan dagslys forbedrer ydeevnen

Dagslys påvirker vores sundhed og vores opmærksomhed. Det er også anerkendt, at dagslys forbedrer ydeevnen blandt både studerende i institutioner og ansatte på arbejdspladser. 

Undersøgelser helt tilbage fra 1980´erne har vist, at dagslys forbedrer humør, formindsker træthed, hæmmer modløshed og afhjælper trætte øjne. Virksomheder har også erfaret, at ydeevne og produktivitet er steget, efter at de er flyttet til bygninger med bedre dagslysforhold. 

En undersøgelse fra 20022 viste blandt andet, at læringsmiljøer med meget dagslys har en mere effektiv virkning på den faglige fremgang. I denne undersøgelse viste det sig, at eleverne i klasseværelser med de største vinduer og mængder af dagslys fik betydeligt bedre resultater i standardiserede tests (7-18 %) end elever i klasseværelser med de mindste vinduer og dagslysmængder.

Råd til udformning af klasseværelser

Vi ved, at dagslys og udsyn er helt centrale faktorer i et hvilket som helst læringsmiljø, og at begge bør tages i betragtning i udformningen af klasseværelser. 

Her er tre råd til arkitekter og designere, der udvikler klasseværelser:

  1. Brug dagslys som hovedlyskilde og brug elektrisk lys som en tilsvarende vigtig, men sekundær lyskilde, især når der ikke er mulighed for at trække tilstrækkelige mængder dagslys ind i rummet.
  2. Integrer dagslyset i det overordnede koncept: stærke arkitektoniske løsninger med dagslys er velintegrerede og kombinerer fordelene ved vinduer i såvel facade som tag.
  3. Dagslys er meget vigtigt at prioritere. Det samme er udsynet. I en undersøgelse blandt kontoransatte3 blev det konkluderet, at udsigt til naturlige forhold foretrækkes frem for udsigt til menneskeskabte strukturer. Helt specifikt satte de ansatte pris på muligheden for at kunne forholde sig til de ydre forhold – især geografi, tid, vejr, natur osv. Ovenlys og tagvinduer fungerer særligt effektivt her. 

Kilder

  1. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester.
  2. Heschong, L. (2002) Daylighting and Human Performance, ASHRAE Journal, vol. 44, no. 6, pp. 65-67.
  3. Christoffersen, J., & Johnsen, K. (1999). Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger. Hørsholm: SBI forlag. SBI-rapport, Bind. 318.