Hvorfor indendørs luftkvalitet er vigtig og hvordan den kan forbedres

Vidste du, at ordentligt udformede klasseværelser har væsentlig indflydelse på de boglige præstationer? Undersøgelser har vist, at forbedring af de fysiske forhold i et klasseværelse kan styrke indlæringen blandt elever.

I denne artikel ser vi nærmere på betydningen af luftkvalitet, og vi viser nogle af de bedste metoder, som arkitekter og designere kan tage i brug for at forbedre luftkvaliteten i klasseværelser.  

“De fysiske forhold på folkeskoler har substantiel betydning for elevernes læringskurve.”

Det var den overordnede konklusion fra forskerne på University of Salford, Manchester, i undersøgelsen Clever Classrooms fra 20151. Her undersøgte man præstationerne blandt 3766 elever og fandt ud af, at faktorer som lys, temperatur og luftkvalitet kan forklare en forskel på 16 % i elevernes faglige fremgang over en periode på et år.  

Lad os starte med et se nærmere på nogle af de måder, hvorpå luftkvaliteten påvirker såvel sundhed som ydeevne blandt mennesker.

Gratis e-bog  Byg bedre skoler: 6 designelementer, der hjælper børns indlæring  Download denne e-bog og dyk ned i de seks designelementer arkitekter kan  bruge, når de udvikler fremtidens skoler. Download nu

Vigtigheden af indendørs luftkvalitet

Idet elever tilbringer størstedelen af deres tid inden døre, er det afgørende at forstå, hvordan luftkvalitet påvirker dem. 

Indendørs luftkvalitet er normalt et resultat af to forhold: forurenende partikler fra det indendørs miljø samt mængden af forurening fra luften, der omgiver bygningen. Indendørs luft med store mængder forurenende partikler kan forårsage generel mistrivsel samt en række sundhedsproblemer som blandt andet irritation af øjne, næse og hals. 

Men indendørs luftkvalitet handler ikke bare om at undgå negative effekter. God indendørs luftkvalitet skaber en fornemmelse af veltilpashed og trivsel. Den behagelige fornemmelse af ren luft kan, sammen med de positive sideeffekter, mærkes umiddelbart når man kommer ind i et rum. Det generelle velbefindende og den mentale ydeevne forbedres. 

En nylig undersøgelse2 blev gennemført for at forbedre ventilationen i 16 klasseværelser, og den viste, hvordan god indendørs luft hæver læringskurven blandt elever. Opgaver ved computer, der blev gennemført af 200 elever under god ventilation, resulterede i ”betydeligt hurtigere og mere præcise reaktioner på beslutsomhed, årvågenhed i forhold til farver og ord, visuel hukommelse og ordgenkendelse.”2

CO2 som nøgleindikator

Vi ved, at luftkvaliteten inden døre påvirker både helbred og ydeevne. Men hvilken indikator bliver generelt brugt for indendørs luftkvalitet på skoler og i andre læringsmiljøer? 

CO2 (karbondioxid) er den mest relevante indikator for indendørs luftkvalitet, idet CO2 er væsentlig for mennesker, uanset om de befinder sig i hjemmet, på arbejdspladsen eller på skolen. CO2 måles i ppm (parts per million).

Mængden stiger inden døre som et resultat af menneskelig aktivitet og kan kun sænkes via ventilation. Høje koncentrationer af CO2 kan i sig selv have negative konsekvenser, men CO2 er også en brugbar målestok for den overordnede luftkvalitet, herunder for tilstedeværelsen af en række forurenende partikler. Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo højere mængde CO2 der er i et rum, des flere forurenende partikler kan man generelt forvente sig. 

Hvad udgør god luftkvalitet?

Der er cirka 400 ppm CO2 i udendørs luft. Åndedrættet producerer CO2, så den indendørs luft vil altid indeholde en højere koncentration af CO2, når der er mennesker til stede.  

Hvis niveauet for CO2 ligger under cirka 1150 ppm, betragtes luftkvaliteten som god. Et niveau på 1400 ppm er acceptabelt i kortere perioder. Hvis mængden overstiger 1600 ppm, er det tegn på dårlig luftkvalitet, som man kun bør udsættes for i meget korte tidsintervaller.

Nu, hvor vores nøgleindikator er på plads, er det tid til at se nærmere på, hvordan arkitekter og designere kan forbedre luftkvaliteten i bygninger.

Hvordan man forbedrer luftkvaliteten

Der findes disse tre almindeligt brugte metoder til at sikre god luftkvalitet inden døre:

  1. Minimer udledning af CO2 inden døre
  2. Sørg for at rum er tørre
  3. Ventiler ordentligt

Ud over disse metoder findes der mere vidtrækkende og effektive metoder, som arkitekter og designere kan overveje at bruge, når de udvikler klasseværelser.

Forskere fra University of Salford, Manchester, beskriver nogle af dem i deres forskningsprojekt Clever Classrooms fra 20151:

  • Brug store vinduesåbninger med varierende højder og orienteringer for at øge udskiftningen af luft og sikre mulighed for ventilation under forskellige forhold. Der bør være let adgang til enkel betjening af vinduerne.
  • Øget loftshøjde kan forbedre luftkvaliteten, fordi en større mængde stillestående luft kan absorberes. Det er imidlertid en kortsigtet løsning, som ikke vil fungere uden ordentlig ventilation.
  • Selvbetjent ventilation gør det muligt for brugerne at ventilere rummet effektivt. Ideelt er der adgang til vinduer med store åbningspartier.
  • En CO2-måler i klasseværelser giver lærere og elever mulighed for nemt at se, hvornår der er brug for at ventilere luften.
  • Naturlig ventilation gennem vinduer og ovenlys kan tilføre store mængder af frisk luft efter behov. Mekanisk ventilation kan også medvirke til at forbedre luftkvaliteten, når der er begrænsede muligheder for at placere vinduer i rummet.

Kilder:

  1. Clever Classrooms (2015), Summary report of the HEAD project, University of Salford, Manchester
  2. Bakó-Biró, Z., D. J. Clements-Croome, N. Kochhar, et al. (2012), "Ventilation rates in schools and pupils’ performance." Building and Environment 48 (0): 215-223.